SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION PRODUKTNAVN: VAX TEAMDATA/DANSK Version 1.3 SPD 25.G4.00 Januar 1989 BH-MS96A-TE BESKRIVELSE Oversigt VAX TEAMDATA er et information management produkt for slutbrugere, til anvendelse under operativsystemerne VAX/VMS og MicroVMS. TEAMDATAs skærmmeddelelser er på dansk, mens kommandonavne er på engelsk. TEAMDATA er et stærkt og dog letanvendeligt informationsværktøj for dem, der benytter data i deres arbejde men ønsker at undgå egentlig databehandling. TEAMDATA muliggør nem lagring og ændring af data, via en skærmdialog udformet i stil med almindelig tekstredigering, ovenpå et stærkt relationsdatabasesystem (VAX Rdb/VMS). Med TEAMDATA kan brugere være fælles om data, der kan ligge lokalt eller eksternt samt i en række forskellige datalagringsformater. TEAMDATA giver adgang til data lagret i Rdb/VMS databaser af TEAMDATA eller af andre Rdb/VMS programmer. Suppleret med VAX DATATRIEVE giver TEAMDATA (læse-)adgang til data i VAX DBMS databaser eller RMS-filer, når disse er blevet defineret som såkaldte DATATRIEVE domains. Suppleret med VIDA giver TEAMDATA (læse-)adgang til data i visse databaser på eksterne IBM mainframe datamaskiner. Endelig kan TEAMDATA-brugere med VAX Xway importere og eksportere data til og fra gængse regneark og dataudvekslingsformater. TEAMDATA understøtter 8 bit MCS tegnsæt. TEAMDATA giver brugere mulighed for at bearbejde egne data, fælles data eller data i eksterne databaser i form af almindelige tabeller, regneark, rapporter og business-grafik. Desuden kan man udføre komplekse operationer i forbindelse med forespørgsel og datakomprimering. Man betjener TEAMDATA ved at udpege punkter på - 1 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION menuer, ved at skrive kommandoer eller ved en kombination af disse to måder. TEAMDATA kan enten bruges sammen med ALL-IN-1 eller installeres uden for ALL-IN-1. Endvidere giver TEAMDATA mulighed for at køre applikationsprogrammer udviklet i VAX RALLY. Detaljeret gennemgang TEAMDATA fremstår som en pakke af tæt integrerede funktioner som beskrevet herunder. Tabeller (database) Brugere af TEAMDATA kan oprette og vedligeholde data i tabeller (lagret i Rdb/VMS) til egen eller fælles anvendelse. Idet betjeningsmåden ligner tekstbehandling med WPS-PLUS funktionstaster, kan brugere "redigere" data på skærmen uden at skulle lære et kompliceret databehandlingssprog. Data kan lagres, sorteres, opdateres, spørges på og rapporteres ved hjælp af menuvalg, kommandoer eller en kombination heraf. Tabel-faciliteterne omfatter: o Mulighed for at vise data i tabelform på skærmen o Mulighed for at oprette tabeller og bestemme udskriftformat for nye data o Dataredigering - inklusiv let inddatering, ændring og sletning - i stil med tekstbehandling o Forespørgsel, udtræk og rapportering ved menu-drevet dataudvælgelse o Transparent adgang til lokale eller eksterne TEAMDATA- eller andre Rdb/VMS databaser, til VAX DBMS databaser eller RMS-filer gennem VAX DATATRIEVE (kun læsning), eller til eksterne IBM mainframe databaser der er tilgængelige gennem VIDA (kun læsning) o Enkel rapportgenerering ud fra en eller flere datakilder; mulighed for at udtage delmængder af og sortere data, at gruppere data ved linie- og sideskift og at gemme/printe resultaterne o Kombinering (join) af tabeller med mulighed for at lagre resultaterne i en ny tabel - 2 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION o Sortering af data på ét eller flere felter. Der sorteres efter DEC Multinational Collating Sequence, dvs. i sædvanlig bogstavrækkefølge. En undtagelse herfra er sortering af tabeller og regnearks navne, der sorteres efter Ascii Collating Sequence. o Gennemregning af en hel tabel eller undergrupper ved hjælp af funktioner som TOTAL, COUNT, AVERAGE, MAX, MIN o Beregnede felter, udregnet på basis af ét eller flere andre felter i samme række Regneark TEAMDATA giver mulighed for at bruge et almindeligt regneark i forbindelse med tabeller for ad hoc kalkulationer. TEAMDATA har samme slags menuer og skærmredigeringsstil til oprettelse og ændring af såvel regneark som tabeller. Regnearks-faciliteterne omfatter: o Skærmredigering af data og formler på regnearket o Regnearkets størrelse: Op til 256 kolonner x 65.000 rækker o Temporær eller permanent oprettelse af nye celler/rækker/kolonner efter den første oprettelse af regnearket o Automatisk rekalkulering af formler o Individuelt justerbare kolonnebredder og celle/række/kolonne-formater o Mulighed for at indsætte, gentage (kopiere), flytte og slette rækker og kolonner o Finansfunktioner, som f.eks. netto nutidsværdi, fremtidsværdi, afskrivning o Matematiske funktioner, som f.eks. logaritme, kvadratrod, absolut værdi, fakultet o Statistiske funktioner, som f.eks. sum, gennemsnit, minimum, maksimum, varians, standardafvigelse og optælling o Mulighed for at printe regnearkets formler eller dataværdier o Betingelser (IF) med sammensatte og Boole'ske udtryk - 3 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION Grafik Brugere kan lave business-grafik med søjler, lagdelte søjler, linier, lagkagediagrammer eller regressionslinier ud fra data i tabeller eller regneark. Grafer kan vises på skærmen, udskrives på en printer eller gemmes. Grafer kan også gemmes og derpå overføres til DECgraph for tilretning. Mapper Brugere kan organisere tabeller, regneark og applikationsprogrammer i mapper. Mapper kan selv indeholde mapper, dvs ordnes hierarkisk. Mapper rummer en indholdsfortegnelse over brugerens egen information; de kan også inkludere fælles information til f.eks. projekt- eller afdelingsbrug. Integration med ALL-IN-1 TEAMDATA har integration med ALL-IN-1 indenfor følgende områder: o Funktionstaster svarende til ALL-IN-1 og WPS-PLUS o Understøtter ALL-IN-1 afbrydelsesfaciliteter o Mulighed for at placere TEAMDATA rapporter og grafer (som tekst) i ALL-IN-1 dokumenter eller elektronisk post (via ALL-IN-1 notesblokken) TEAMDATA kan - men skal ikke nødvendigvis - køres fra en ALL-IN-1 menu. VAX RALLY applikationsprogrammer TEAMDATA-brugere kan køre VAX RALLY applikationer, dvs. skræddersyede brugerprogrammer med skærmbilleder, rapporter, menuer, hjælpetekster og eventuelt kompleks logik. Disse applikationer kan sættes ind i en TEAMDATA mappe. Der henvises til VAX RALLY produktbeskrivelse for nærmere oplysninger. VAX RALLY Run-Time system er nødvendigt for at køre RALLY applikationer fra TEAMDATA. - 4 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION Faciliteter til at lette brugen o Kontekst-afhængig hjælp: Til hver kommando, valgmulighed og funktion foreligger en komplet dansk beskrivelse, der kan kaldes frem på skærmen med tasten HJÆLP o Mulighed for at gemme kommando- og tastsekvenser som navngivne procedurer, for at automatisere operationer der ofte gentages. En sådan kommandoprocedure kan ændres med et almindeligt redigeringsprogram o Mulighed for at ændre de for brugere gældende standardværdier (defaults) o Mulighed for at have flere opgaver i gang samtidig (f.eks. tabeller, regneark og RALLY applikationsprogrammer) og for at skifte mellem dem Det indbyggede, engelske instruktionskursus (Training) er ikke understøttet af TEAMDATA. Omfang af danske faciliteter På dansk: o Hjælpe- og fejlmeddelelser samt interaktive ledetekster, f.eks.: "Vælg hvilken graf-type du vil oprette" o Datoformat (f.eks 30-mar-1989), tidsformat (24-timers ur), navne på måneder og ugedage, decimalkomma og 1000-punktummer o Ord for bekræftelse/benægtelse: JA/NEJ På engelsk: o Valgmuligheder og kommandoer, f.eks.: "results graph pie Y by X output to screen" o Mnemotekniske betegnelser for funktioner, f.eks. SQRT (kvadratrod), for operatorer, f.eks. EQ (lig med) samt for de såkaldt edit string characters, der benyttes ved definition af standardformater, f.eks. DD"-"MMM"-"YYYY (datoformat: dag-måned-år) o Eksempeldatabase - 5 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION Tabel- og kolonnenavne kan indeholde bogstaverne æ, ø og å. Ved redigering af kommandoprocedurer kan taster og tastsekvenser angives med både danske og engelske WPS-PLUS-navne. Adgang til eksisterende data og programmer TEAMDATA giver brugere adgang til data en række forskellige steder: I tabeller og regneark som andre TEAMDATA-brugere har oprettet, i Rdb/VMS databaser, i enten VAX DBMS databaser eller RMS-filer der er blevet defineret som såkaldte VAX DATATRIEVE domains (kun læsning), og i IBM mainframe databaser der er tilgængelige gennem VIDA (kun læsning). Der henvises til produktbeskrivelsen for "VIDA with IDMS/R (tm)" for yderligere oplysninger. Brugere kan også anvende DCL-kommandoer og køre programmer eller DCL-kommandoprocedurer fra TEAMDATA. Som yderligere facilitet indeholder TEAMDATA en grænseflade til hjælpeprogrammet VAX Xway formatkonvertering, så det er muligt at importere og eksportere data til og fra gængse regnearks- og dataudvekslingsformater, som f.eks. DIF, SYLK, WKS og DECalc storage dump. Der henvises til VAX Xway produktbeskrivelse for yderligere oplysninger. Overførsel af formler er ikke understøttet af TEAMDATA. Øvrige egenskaber i TEAMDATA o Fjerne og indsætte en hel eller dele af en tabel i et regneark, et regneark i en tabel, en tabel i en tabel og et regneark i et regneark o Datoaritmetik o Brugerdefinerbare dataformater o TEAMDATA kan indbygges på ethvert menusystem, der kan køre et standard VMS image og overlade skærmkontrollen til dette VMS image DOKUMENTATION Manualsættet er på engelsk og omfatter: - 6 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION Introduction to VAX TEAMDATA Using VAX TEAMDATA VAX TEAMDATA Command Summary Installation Guide Quick Reference Guide On-line dokumentation: VAX TEAMDATA har et sæt danske hjælpetekster. Release notes medfølger som datafil. MASKINELLE KRAV VAX, MicroVAX eller VAXstation konfiguration i henhold til System Support Addendum (SSA 25.G4.00-x). NØDVENDIGT PROGRAMMEL For oplysninger om nødvendigt programmel: Se System Support Addendum (SSA 25.G4.00-x). SUPPLERENDE PROGRAMMEL For oplysninger om supplerende programmel: Se System Support Addendum (SSA 25.G4.00-x). BESTILLINGSOPLYSNINGER Software Licens: QL-741D*-** Software Medie og dokumentation: QA-741DA-H* Software Dokumentation: QA-741DA-GZ Software Serviceydelser: QT-741D*-** ANSVAR FOR FEJL OG MANGLER Ansvar for fejl og mangler er beskrevet i vedhæftede tillæg til produktbeskrivelsen. - 7 - SOFTWARE PRODUCT DESCRIPTION LICENS Dette programmelprodukt leveres i henhold til de licensbetingelser der er anført i Digitals almindelige leveringsbetingelser. Yderligere oplysninger om Digitals licensbetingelser og -praksis kan indhentes ved at kontakte Digital. Understøtter LMF TEAMDATA understøtter hjælpeprogrammellet VMS License Management Facility (LMF). Der skal erhverves brugsret (licens) til TEAMDATA i forhold til enten CPU-kapacitet eller aktivitet (antal brugere). Bemærk: Rdb/VMS Run-time licens er inkluderet når TEAMDATA erhverves med bruger-licens. Brug af denne Rdb/VMS Run-time licens er begrænset til VAX TEAMDATA. Herudover må brugeren erhverve Rdb/VMS Run-time medie og dokumentation. For yderligere oplysninger om License Management Facility henvises til produktbeskrivelsen for VMS Operating System Software eller til VMS operativsystemets dokumentationssæt. SERVICEYDELSER Digital kan tilbyde en række serviceydelser. Kontakt Digital for yderligere oplysninger. - 8 -